Se fuldt galleri
LUK GALLERI

Kulturhuset Kilden

Plads til regnvand, fordybelse og det skønne

Henover året vil et varierende plante- og farvedække give gæster og forbipasserende noget til øje og sjæl i form af en række regnbede omkring Kilden. Når det regner, vil regnen løbe i åbne render og give liv til planterne og skabe små midlertidige våde områder. Regnbede og græsbassiner er klar til at modtage regnvand fra taget og når det regner voldsomt giver blomstergrøften i parken plads til regnvandet.

 

I forbindelse med udbygningen af kulturhuset Kilden var det oplagt at lave et fælles projekt mellem Brøndby Kommune og Brøndby Kloakforsyning A/S for at aflaste kloaksystemet og udnytte regnvandet lokalt som rekreativ grøn ressource foran Kilden.

 

Regnvandet fra dele af det eksisterende tag, pladsarealerne og det nye tag er afkoblet fra kloakken og håndteres og nedsives nu lokalt i en række serielt forbundne regnbede og græsfordybninger. Med projektet er udviklet en række smukke landskabsbaserede regnvandsløsninger og samtidig er der skabt nogle repræsentative forarealer til Kilden.

 

Regnbedene består af græsser, buske og stauder der er tørketålende og samtidig kan tåle at blive oversvømmet når det regner. De eksisterende træer omkring Kilden er bevaret og integreret i bedene. Bedene blomstrer hele året bl.a. med forårets blomstrende pinseliljer og fuglekirsebærtræ, der i den tidlige sommer akkompagneres med blomstrende iris, der i efteråret sætter dekorative frøkaplser. Blomstergrøften i parken er beplantet med margueritter. Regnbedene og blomstergrøften er skabt til at give liv og forskønne vejen ind til biblioteket, uanset vejret. 

 

Plan B – koblede løsninger

De enkelte bassiner på forpladsen og bagpladsen kan håndtere normalregnen. Ved ekstrem regn vil bedene fyldes op, og der vil være overløb via de åbne render af chaussèsten til en grøft i den tilstødende bypark. Hvis grøften skulle blive fyldt, kan vandet fordele sig ud i parken ved naturlig afstrømning.

 

 

projektikoner_Page_079

PROJEKTTEGNING

 

Oversigt over projektets plan

 

Klik her for at åbne PDFen

 

ikoner planter

 

PLANTEPLAN

 

Tegninger over regnbede med efterfølgende planteliste

 

Klik her for at åbne PDFen

Læs videre og se info

FAKTA


Adresse:
Nygårdsplads 31, 2605 Brøndby
Etableret:
Sommer 2012
Elementer:
Regnbede, grøft, åbne render, faskiner og park
Afkobling:
100% afkobling til 5 års regn med overløb til park
Dimension:
2000 m2 tagflade og plads til 115 m3 til regnbede og grøft
Medvirkende:
HOFOR A/S, BIOFOS, Brøndby Kommune og Materielgård, Dines Jørgensen, Opland Landskabsarkitekter, Anlægsgartner Kierkegaard m.fl.