Herlev Gadekær

Foran Hjulmandens hus i Herlev ligger det gamle gadekær, der er med til at give området præget af en gammel bydel. Men ud over de rekreative værdier, har gadekæret også en skjult værdi for byens borgere. Gadekæret og byparkens bassin fungerer nemlig som et af HOFORs regnvandsbassiner i Herlev Kommune, og er derved med til at klimasikre nærområdet. De to bassiner er forbundet af en ca. 3 meter smal kanal, og fungerer som forsinkelse af regnvand. Herved mindskes belastningen af regnvandskloaksystemerne og dermed risikoen for overløb og lokale oversvømmelser.

 

Gadekæret har ingen naturlig vandtilførsel, ud over overfladeafstrømning fra omkringliggende sti- og græsarealer. Vandet i gadekæret kommer derfor primært fra tag- og overfladevand samt drænvand fra overløb fra det offentlige regnvandssystem. Gadekæret har ingen nedsivningseffekt og fungerer derfor kun som forsinkelsesbassin.

 

Den økologiske tilstand i gadekæret blev undersøgt i 2008. Grundet den ringe vandudskiftning og cirkulation blev der målt et højt næringsindhold, dårlig sigtdybde samt et tykt slamlag på bunden. Heraf blev der besluttet et genopretningsprojekt så gadekæret kunne få en bedre økologisk tilstand. Projektet startede med bl.a. udplantninger af undervandsplanter, der forbedrer iltning og leveforhold. Forbedringerne viste sig dog ikke at være tilstrækkelige, og en ny analyse i 2019 viste stadig en dårlig økologisk tilstand.

 

Herlev Kommune har derfor besluttet at etablere et grønt biorenseanlæg der vil forbedre den økologiske tilstand, samt have en grøn forskønnelsesværdi. Biorenseanlægget anlægges som 4 terrasser på rampen i gadekærets nordøstlige bassin, med en samlet højdeforskel på 1,2m. I terrasserne plantes forskellige nærringskrævende og vandtålende stauder. Derved tilbageholder anlægget næringsstoffer fra gadekæret og bliver i stedet brugt som næringskilde til stauderne. Søens vand cirkuleres ved at etablere en drænpumpe, som pumper vandet fra gadekærets sydlige bassin til en underjordisk vandledning. Herfra ledes vandet til biorenseanlægget i det nordlige bassin. Cirkulation i vandet skaber et højere iltindhold, og derved bedre levevilkår for flora og fauna.

Regnvandsbede i Valby

Siden skybruddet i 2011, hvor regnvandet oversvømmede kældrene på Eriks Ballings Vej 4, har beboerne undersøgt mulighederne for etablering af regnvandsbede. Beboerne valgte at gå sammen og indgå et samarbejde med Københavns Kommune og HOFOR. I dette samarbejde blev det besluttet at anlægge tre regnvandsbede på Eriks Ballings Vej.

 

Grønne løsninger til klimasikring af storbyen
Når regnen fremover falder på Eriks Ballings Vej 4, vil regnvandet fra taget ledes via nedløbsrør, direkte ud i regnvandsbedene. Det svare til at 1/3 af regnvandet der falder på bygningen ledes uden om kloaksystemet, der derved har bedre plads til de store vandmasser, der falder direkte på vejen. Jorden i bedene fungerer desuden som et filter for de forurenende stoffer der kan føres med regnvandet, og vandet bliver derved renset inden det når grundvandet.

 

Et regnvandsbed har primært til formål at aftage det vand der kommer med afløbsrøret fra tagrenden. Herved ledes regnvandet væk fra kloakken og kan istedet nedsives lokalt. Regnvandsbede kan have mange forskellige udformninger og opbygninger, da de skal tilpasses til den mængde regn de estimeres til at blive udsat for. Opbygning af regnvandsbedene afhænger ligeså af det terræn og jordtype de anlægges i. Det er derfor vigtigt at undersøge disse forhold samt de nødvendige tilladelser, inden de anlægges på privat grund.

Regnvandsbede kan være en smuk og kreativ metode til tilbageholdelse af regnvand på private grunde. Der findes et bredt udvalg af planter der kan tåle de svingende mængder vand, og bedene kan derved udformes efter egne ønsker.

Lørenskogvej

HOFOR og Rødovre Kommune har i samarbejde omlagt Lørenskogvej til en villavej med grønne og kreative klimatilpasninger. Omlægningen har til formål at afskære vejvandet fra kloaknettet. Herved opnås en mere effektiv regnvandshåndtering i det fælleskloakerede område, der oplever kapacitetsproblemer og oversvømmelser.

 

Redesignet af Lørenskogvej skaber et bedre trafikalt miljø da den fungerer som en fordelingsvej ind i området. Med omlægningen binder den fremtidige LAR-projekter på de omkringliggende boligveje sammen, både afløbsteknisk og byrumsmæssigt. Lørenskogvej har nu et 4 meter bredt gennemgående grønt bælte med et regnvandsbed langs vejens vestlige side. Regnvandsbedet har til formål at opmagasinere, rense og nedsive overfladevandet fra vejen. For at sikre lavere hastigheder, er vejen indsnævret fra 7,5m til 5,5m. Derudover er der etableret grønne heller der både sænker hastigheden på gennemkørende biler, og samtidigt fungerer som regnvandsbede. Derudover er fortovet på vejens vestlige side blevet nedlagt for at gøre plads til det grønne bælte. Det østlige fortov og resten af vejen, er anlagt med et ensidigt fald mod regnvandsbedet, der er designet til at kunne modtage op til 30%  af tagvandet fra de tilstødende boliger. Under regnvandsbedet er der etableret dræn der kan aflede regnvand når bedet er fyldt op. Derved sikres det, at der ikke ledes vand og jord ud på vejen, ved overløb fra bedet.

 

Lørenskogvej beskytter grundvandet ved at Rødovre Kommune ikke salter med traditionel vejsalt (NaCl) i vinterperioden. Der bruges i stedet CMA (CalciumMagnesiumAcetat), som er et organisk tømiddel og mere grundvandsvenligt. Redesignet af Lørenskogvej har gjort vejen mere attraktiv for beboerne, gennem de rekreative og klimatipassede løsninger, som skaber et hyggeligt vejmiljø.

Nørregård

Kvarteret omkring Horsedammen er et område med mange forskellige aktiviteter, for en bred målgruppe af kommunens borgere. Desværre har kvarteret, under tunge regnhændelser, været hårdt ramt af oversvømmelser. Horsedammen bliver derfor prioriteret højt i Brøndby Kommunes nye klimatilpasningsplan. I samarbejde med HOFOR er der udarbejdet en række klimasikringer i området, der skal sikre området mod en 5-års regnhændelse.

 

I gårdene omkring Nørregård er der etableret vandløbskanaler mellem bygningerne til at lede regnvandet væk, og gårdområderne er derved mindre oversvømmelsestruede. Dette giver samtidigt de mange forskellige brugere på Nørregård, noget smukt at se på. ”Skrænterne” på kanalerne er tilplantet med varieret plantedække og de eksisterende træer er så vidt muligt bevaret. Nedløbsrørene er drejet væk fra kloakken, så regnvandet i stedet løber i åbne kanaler på overfladen, til grønne regnvandsbede og -områder. Brøndby Kommune har selv stået for at designe, planlægge og udføre de rekreative klimatilpasninger omkring Nørregård, og HOFOR har finansieret projektet. Med den opdeling har alle parter fået deres ønsker og mål opfyldt omkring projektet.

 

Parkeringsarealet ved Nørregård har også været under forandring. Herunder blev der etableret et regnvandsbassin, der skal opsamle og forsinke regnvandet fra det omkringliggende kvarter. Parkeringsarealet er belagt med permeabel asfalt, der betyder at regnvandet kan sive ned gennem asfalten til det underjordiske bassin. På den måde strømmer regnvandet ikke til områder og arealer hvor det kan forårsage skader, men siver i stedet langsom ned til bassinet.

 

Planlægningen af projektet har dog ikke været uden udfordringer. Områder har nemlig både et højtliggende grundvandsspejl, en nærliggende grundvandsboring, samt et højtliggende overløb til resten af regnvandsledningerne. Dette betyder at bassinet skulle etableres med lav opbygning og desuden have en fast bund for at undgå nedsivning af vejsalt. Derfor blev bassinet opbygget af 16 rækker Aquaton tunnelfaskiner og skærver, der vil have en kapacitet på 2800 m3. Derudover er der en kapacitet på 1000 m3 i selve parkeringsarealet, der er blevet nedsænket og har fået høje kantstene rundt om. Det underjordiske regnvandsbassin bliver omsluttet af en bentonitmembran for at undgå nedsivning.

 

En ny teknisk løsning forlænger den forventede levetid af bassinet fra 30 år til 75 år og består i, at bassinet kobles til et stort beton-sandfang som sænker vandhastigheden og mindsker ophobninger af sediment i bassinet. Alle tunnelfaskiner har derudover PE-bundplader, der sikrer at sediment nemt kan spules væk. Disse løsninger gør driften af bassinet nemmere.

Kirkebjerg Boligselskab

Efter en fællesinvestering mellem Brøndby Kommune og HOFOR, er der i samarbejde med Gaihede A/S designet en række rekreative klimatilpasninger i områderne omkring boligerne, der er til gavn for både beboerne og andre borgere i Brøndby Kommune.

Formålet med projektet er at mindske risikoen for oversvømmelse i området, beboernes kældre, samt overløb af lokale kloaksystemer. Løsningen leder nemlig tusindevis af kubikmeter regnvand væk fra kloakkerne, og ud til naturlig nedsivning i stedet.

 

Bakketoppe og fordybninger er placeret i hele området omkring boligkvarteret. Det giver et kreativt og varieret lokalt landskab, i stedet for flade grønne plæner. Dette opfordrer borgerene til at udnytte de fælles udendørs arealer, der kan bruges til leg, afslapning, gåtur og hvad fantasien ellers kan finde på. Klimatilpasningen afleder regnvand ved at afløbsrør er bøjet væk fra kloakken så regnvandet nu i stedet håndteres lokalt i åbne render, regnbede og fordybningerne i landskabet, der efter kraftig nedbør danner små kontrollerede vandhuller. Herved mindskes belastningen af kloaksystemerne, og dermed også risikoen for at kloakkerne flyder over ved kraftige regnskyl.

 

Beboerne i Brøndby Boligselskab afd. 601 havde, allerede inden projektets start, anerkendt oversvømmelsesproblemet. Der blev derfor nedsat en beboerarbejdsgruppe hvor beboerne kunne bidrage til projektet og påvirke det fra start. Ved inddragelse af beboerne har samarbejdet kørt rigtig fint, og der er undervejs blevet fortaget justeringer af projektet så beboernes ønsker til udnyttelse af området, hænger sammen med hydrologi og design.

Rosenåen

I forbindelse med etablering af jernbanen har Banedanmark og Brøndby kommune har haft et tæt samarbejde om, at gennemføre klimatilpassede afvandingsprojekter i forbindelse med den nye København-Ringsted bane. Her har, blandt andre, grøftebassinet langs den rørlagte Rosenå haft en central rolle. Brøndby Kommune og HOFOR har været hyppigt ramt af oversvømmelser ved Brøndbyvester Boulevard. Da Banedanmark anlagde den nye jernbane, og alligevel skulle forsinke regnvandet, gik HOFOR og Banedanmark sammen om at sammenlægge og optimere deres klimatilpasningsplaner. Her blev de blandt andet enige om, at etablere en ny forbindelse for separat regnvand, i form af et åbent grøftebassin. Grøften er placeret i Den Grønne Kile, mellem de to motorveje i det eksisterende ledningstrace, Rosenåen. Ud over at transportere regnvand, kan grøften anvendes som bassin, således at afstrømningen forsinkes inden vandet ledes ind i det eksisterende regnvandssystem, lige nord for Køge Bugt Motorvejen.

 

Grøftebassinet modtager regnvand mellem Motorring 3 og Søndre Ringvej i en radius af 2 km og har udløb til Maglebæk Sø, Brøndby Strand. Grøftebassinet har en længde på 950 m, en bredde på 6,25 m og en dybde på 3,5 m. Med projektet skabes en klimasikret recipient af regnvand, hvor til der på sigt kan kobles regnvand fra separat kloakerede bebyggelser, til grøftebassinnet og det fælleskloakerede system. På den nordlige side af jernbanen er etableret et forbassin til grøftebassinet. Forbassinet fungerer til rensning samt tilbageholdelse af sediment, inden vandet løber videre til grøftebassinet. Grøftebassinet er et godt eksempel på hvordan statslige- og kommunale projekter kan sammentænkes, således at resultater bliver favorabelt for alle parter.

 

Rekreative værdier er også tænkt ind i projektet, dels for forbassinet, men særligt for grøftebassinet. Et åbent system, frem for en lukket rørføring, giver mulighed for grønne løsninger hvor området kan udnyttes til en rekreativ ressource. Langs grøftebassinet er der en slået sti, hvor borgere kan nyde naturen og den voksende biodiversitet i de vildtbevoksede områder omkring. Derudover er der anlagt en bro over grøften, der øger tilgængeligheden, og hvor man kan stå og nyde de grønne omgivelser.

Bassin Brøndbyvej

I forbindelse med etablering af jernbanen København-Ringsted har HOFOR, Banedanmark og Brøndbykommune samarbejdet omkring en række fælles klimatilpasningstiltag. Formålet er både at optimere vandafledning fra og omkring jernbanen, samt oversvømmelsessikre jernbanens omkringliggende områder. Samarbejdet har bl.a. udmøntet sig i et 950m langt grøftebassin; Rosenåen, en regnvandsledning og to nye regnvandsbassiner i indsatsområdet ved Horsedammen. Herudover er to regnvandsbassiner reetableret til ét klimatilpasset, rekreativt regnvandsbassin ved Brøndbyvej 151.

 

Det nye bassin på 25.000m2 har fået øget kapaciteten fra 39.000 m3 til 53.000 m3 og mindsker risikoen for oversvømmelser ved omkringliggende industri- og boligkvarterer. Bassinet består af et forbassin og et hovedbassin. Forbassinet har en teknisk funktion med sandfang og olieudskiller, og hovedbassinet fungerer som forsinkelsesbassin inden vandet ledes ud til Bækrendens sideløb. Hovedbassinet er designet til et naturligt udseende med varierende beplantning samt rekreative løsninger. Her er blandt andet etableret trampesti rundt om bassinet samt græsklædte banketter, der indbyder borgerne til at bruge det nye grønne område. Rundt om bassinet er placeret betonbænke der både kan bruges til et hvil, hvor udsigten over bassin og dets flora- og faunaliv kan nydes, og samtidigt sikrer betonbænkene skråningen mod jordskred.

Baunebakken

Som erstatning for et regnvandsbassin har HOFOR etableret grønne regvandsløsninger for et boligområde med 220 ejendomme i Hvidovre.
Nedløbsrørene er drejet væk fra kloakken, og ledes nu til små regnbede i stiarealerne. Vandet ledes i den vestlige ende via dræn til tunnelfaskiner under parkeringsarealerne.

I den østlige ende ledes vandet via dræn til en legeplads med å-forløb, og sænket fodboldbane samt til et nyt gadekær. I den vestlige ende ses desuden græslavninger, der fungerer som opstuvningsbassiner til vand fra parkeringspladser. Beplantningen i regnbedene er etableret med tre farver, komplimenteres af tre forskellige stitræer, således at vejene får et ensartet men dog unikt udtryk.

 

 

 

Mere info følger.

 

Læs videre og se info

 

Skovmose og Våd Eng

Vallensbæk har fået to nye grønne områder. Skovmosen og Den Våde Eng. Her kan man gå en tur, lufte hund eller tage en tiltrængt pause på en bænk midt i naturen. Samtidig hjælper de to arealer mod oversvømmelser ved kraftig regn.

 

Klimaforandringerne betyder, at vi får kraftigere regnvejr og flere skybrud. Derfor skal vi indrette os med løsninger, der både giver rekreativ værdi og mindsker presset på kloakkerne, når det regner. Det er Skovmosen og Den Våde Eng eksempler på.

 

 

Skovmosen
Skovmosen er et grønt areal med en slyngende å, der kan blive til en sø, når det regner meget. Arealet kan klare 7000 m3 vand. Det mindsker presset på kloakkerne i Vallensbæk ved kraftig regn eller skybrud. Gangbroer og stier sikrer, at man kan opleve området tørskoet ved alle vandstande.

 

I de kommende år vil der vokse flere træer op og gøre området endnu grønnere. Hvis regnen falder i så store mængder, at begge lavninger på Den Våde Eng på den anden side af Vejlegårdsvej bliver fyldt, kan vandet løbe over i Skovmosen.

 

Den våde eng
Langs Vejlegårdsvej i Vallensbæk , mellem Idræts Allé og Møllestensager, ligger Den Våde Eng. Den virker på overfladen blot som et grønt areal, hvor Vallensbæks beboere kan gå en tur blandt planter og fuglekvidder. Men det er lavet med løsninger, der hjælper mod oversvømmelser ved kraftig regn. Regnvand fra Vallensbæk Skole ledes til engen istedet for at ende i kloakken eller i kældrene ved kraftig regn.

 

På engen er der lavet to lavninger, hvor regnvandet kan ligge og nedsive eller fordampe. De to lavninger er forbundet af et vandløb. Når den ene lavning er fuld, løber vandet til den næste. Hvis regnen falder i så store mængder, at begge lavninger bliver fyldt, kan vandet løbe under Vejlegårdsvej over i Skovmosen. Jorden fra de to lavninger er brugt til at lave en høj, hvor man kan sidde på en bænk og kigge ud over det grønne.

 

Vallensbæk Skole og idrætshallen får mindre vand i kælderen Naboerne Vallensbæk Skole og Idrætshallen har allerede oplevet værdien af Den Våde Eng. De har begge tidligere haft problemer med oversvømmede kælderrum og klasselokaler. Nu ledes alt regnvand, der falder på skolens grund over i de nye grønne arealer i stedet for at lægge pres på kloakken.

 

 

Skovmose samt wadi_ikon PROJEKTTEGNING

Oversigtstegning over skovmosen og den våde eng

Klik her for at åbne PDFen

Læs videre og se info

 

Klimaparkeringsplads Tornehøj

I rækken af demonstrationsprojekter med klimatilpasning og grønne regnvandsløsninger i Brøndby har HOFOR Spildevand Brøndby i samarbejde med Brøndby Kommunes Materielgård i 2015 udført en Klimaparkeringsplads på Tjørnehøjskolen i Brøndbyvester. Her ligger skolens parkeringsplads areal til et forsinkelsesbassin for regnvand i tilfælde af voldsomme regnskyl.

 

Der er udført nogle mindre indgreb på overfladen ved kantsten og udkørsler, der er blevet forhøjet. Derudover er der monteret en vandbremse i udløbsbrønden til hovedkloakken. Dermed kan regnvandet fra dele af skolen og fra parkeringspladsen stuve op på parkeringspladsen så der kan stå 10 cm vand ved voldsomme regnskyl, indtil der igen er plads i hovedkloakken. Når det regner for voldsomt til p-pladsens kapacitet kan vandet løbe videre til en tilstødende boldbane.

 

Den eksisterende kantsten rundt om parkeringspladsen danner en bassinkant. Ved ind- og udkørsel er der etableret bløde bump, som både optimerer trafiksikkerheden og kan holde regnvandet inde på parkeringspladsen. Regnvandet i de underjordiske rør ledes til en brønd, hvor der er indsat en bremse, som regulerer hvor meget regnvand der ledes videre i systemet og under store belastninger helt kan lukke for udløb. Når dette sker presses regnvandet kontrolleret op på overfladen og parkeringspladsen bliver et midlertidigt forsinkelsesbassin. Herfra vil vandet fordampe, men primært lukkes ind i kloakken når der er plads igen.

 

I forbindelse etablering af klimaparkeringspladsen har man optimeret på forskellige områder; de tilstødende ledninger er sikret med en strømpeforing, så man véd regnvandet løber til parkeringspladsen, trafiksikkerheden er optimeret ved en ny cykelsti og man har moderniseret udseendet ved at fjerne de eksisterende slidte træsteler. Dette er den synergieffekt, man kan kreere ved lokal håndtering af regnvand.

 

Sjældnere end hvert 2. år er der ikke længere plads til regnvandet på parkeringspladsen på Tornehøj. Så kan vandet løbe på overfladen langs cykelstien til boldbanen på den anden side af Tjørnehøj. Fra boldbanen kan regnvandet nedsive og fordampe, uden at belaste kloakken.

 

 

 

PROJEKTTEGNING

 

Princitegning over forskellige scenarier med forskellige mængder regn

 

Klik her for at åbne

Læs videre og se info